For tredje gang i denne sæson støder NFH og Aarhus United i aften ind i hinanden.
Og efter sejre i de to første opgør jagter NFH derfor tre på stribe, når østjyderne kommer på besøg i Spar Nord BOXEN.
NFH mødte også Aarhus United to gange i efteråret, hvor det blev til sejre i både pokalturneringen og ligaen.
Langt hen ad vejen var det tæt i begge kampe, men NFH-cheftræner Jakob Larsen tror og håber, at det bliver knap så tæt i aften.
– Jeg synes, at vi er blevet bedre siden da. Vi er blevet bedre til at udnytte vores kompetencer.
– Det kunne være rart at kontrollere slagets gang og få en kamp på vores præmisser, siger han og tilføjer:
– Jeg håber, at vi kan gøre det svært for Aarhus United. Vi skal vise, at vi er på hjemmebane, og at vi er bedre end dem.
– Det handler om at spille sikkert, holde fast i vores aftaler og være ærgerrige, forklarer Jakob Larsen.
Der er kampstart klokken 18.00.
KOM SÅ PUBLIKUM! ER I KLAR TIL AT GIVE DEN FULD GAS I ALLE 60 MINUTTER?
VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!