Ovenpå sidste uges klare nederlag til Odense venter der i aften NFH-pigerne en på papiret mere overkommelig opgave, når turen går til Ringkøbing.
De to hold mødtes så sent som for en måned siden i pokalturneringen, og her vandt NFH en klar sejr på 25-31.
Siden da har hjemmeholdet blot vundet en enkelt af de fire første kampe i Kvindeligaen, hvor Ringkøbing aktuelt ligger næstsidst.
Men sejren kom i den seneste kamp mod Ajax København, så vestjyderne møder op til kampen mod NFH med nytanket selvtillid.
Og ser man tilbage i statistikken, så har NFH flere gange tidligere haft det svært i Ringkøbing.
På trods af det går de gulblusede ind til kampen som favoritter, og en sejr vil da også lune gevaldigt i bestræbelserne på at holde trit med topholdene i tabellen.
Der er kampstart klokken 19.00.
DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM, ER I KLAR TIL AT STØTTE PIGERNE 100 PROCENT?!
KOM SÅ! VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!