I de seneste to kampe i EHF Champions League har NFH været uhyre tæt på at få point.
Så forhåbentlig bliver i dag dagen, hvor det lykkes at få den første NFH-sejr i denne sæsons Champions League.
Modstanderen er velkendt, for det er sidste sæsons vindere af EHF European League, Storhamar fra Norge, som kommer til Spar Nord BOXEN.
Et hold, som NFH også mødte i European League-gruppespillet i sidste sæson, hvor det blev til to smalle, norske sejre.
På det norske hold finder vi stadig den tidligere NFH’er Mia Svele og Mona Obaidlis søster Anniken – og flere af NFH’s norske spillere kender også Storhamar ganske godt.
Det norske hold har ligesom NFH haft en svær start på Champions League-tilværelsen med blot et enkelt point i de fire første kampe.
Begge hold har altså stadig den første CL-sejr til gode, og derudover har NFH også revanche til gode fra nederlagene i sidste sæson.
Bliver det i dag, det lykkes? Kom og støt pigerne til sejr. De har brug for dig! Der er kampstart klokken 16.
HVAD SÅ PUBLIKUM! ER I KLAR TIL AT HJÆLPE PIGERNE TIL DEN FØRSTE SEJR I CHAMPIONS LEAGUE? STØT DEM 110 PROCENT HELE VEJEN. VI VED, I KAN!
KOM SÅ! VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!