Støt Brysterne med NFH

Når NFH møder Ikast Håndbold i Spar Nord Boxen onsdag den 1. oktober, er det ikke kun pointene, der spilles for. Denne aften handler det også om at støtte Støt Brysterne.

Vores piger går på banen i specialdesignede lyserøde kamptrøjer som symbol på håb og fællesskab. Efter kampen bliver trøjerne sat på auktion, og samtidig kan man købe en lyserød støttetrøje i hallen. Hele overskuddet går til Støt Brysterne.

Det bliver en aften med intens håndbold, stærke følelser og en sag, der betyder noget for os alle. Vi glæder os til at byde publikum velkommen til en unik oplevelse i Spar Nord Boxen.