Slutspillet begynder med en nøglekamp

Så er dagen kommet, hvor NFH indleder slutspillet og jagten på en plads i DM-semifinalerne.

Første kamp er på udebane mod Silkeborg-Voel, der sluttede lige under NFH i grundspillet, og cheftræner Jakob Larsen tøver ikke med at kalde opgøret for en nøglekamp.

– Det bliver en svær kamp. De har spillet en god sæson og været det femtebedste hold i grundspillet. Desuden vandt de, da vi mødte dem for nylig, siger Jakob Larsen.

Og netop det faktum, at Silkeborg-Voel vandt ligakampen på samme bane for nylig, giver NFH’erne masser af motivation før aftenens kamp.

– Vi har en kæmpe revanchelyst. Omvendt har de sikkert fået mere selvtillid af sejren, men vi har også masser af selvtillid efter sejrene over Bjerringbro og København, siger Jakob Larsen og tilføjer:

– Vi lærte noget af den forrige kamp i Silkeborg, og den lærdom skal vi tage med i aften.

Der er kampstart i Silkeborg kokken 18.30, og hvis du ikke tager turen med til Silkeborg, kan du følge opgøret på TV2 Sport.

KOM SÅ PUBLIKUM! DET ER NU, DET GÆLDER. VI SKAL GODT FRA START I SLUTSPILLET! KOM SÅ! 
VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!