Så skal semifinale-serien afgøres

NFH er blot en enkelt sejr fra at spille sig i DM-finalerne. Den sejr kan komme i dag, når den tredje og afgørende semifinale mod Odense Håndbold skal spilles på Fyn.

NFH leverede som bekendt et comeback af dimensioner, da pigerne onsdag aften slog Odense i Spar Nord BOXEN. Men fynboerne er stadig favoritter til at snuppe sejren i den afgørende semifinale i dag på hjemmebane.

Det vil være en stor fiasko for Odense Håndbold, hvis ikke de orange spiller sig i DM-finalerne, og derfor vil de helt sikkert komme buldrende med alt, hvad de har.
Men NFH fik vist i onsdags, at det er muligt at ryste favoritterne, og det er nogle af de samme takter, der skal findes frem i dag, hvis overraskelsen skal fuldbyrdes.

Og så handler det i høj grad også om at tro på det og kæmpe stenhårdt hele vejen. Det gælder både på og udenfor banen, hvor pigerne som altid skal bakkes 130 procent op fra start til slut. Det bliver svært, men intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.

Der er kampstart i Odense klokken 14.

KOM SÅ PUBLIKUM! PIGERNE HAR BRUG FOR, AT I GIVER ALT, HVAD I HAR I JER I DAG! I VISTE I ONSDAGS, HVAD JERES FÆNOMENALE OPBAKNING KAN FØRE TIL. DET SKAL I GØRE IGEN I DAG! KOM SÅ! VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!