PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE Nykøbing F. Håndbold inviterer til Grand Præsentation af holdet for sæsonen 2025/2026

Mandag den 28. juli kl. 19.30 på den Store Scene ved Cafe Delias / Marielyst Torv – Fri entré

Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) løfter mandag den 28. juli sløret for det nye ligahold, når klubben traditionen tro inviterer til Grand Præsentation på Marielyst. Det hele sker kl. 19.30 på den Store Scene ved Pepes, hvor fans, sponsorer, medier og nysgerrige sommergæster får første kig på hele NFH-truppen for den kommende sæson.

Med Guldtræner Niels Agesen tilbage i spidsen for NFH markerer sæsonen 2025/2026 en ny begyndelse – og et stærkt comeback. Truppen har fået en markant overhaling med både nyt trænerteam og en række markante tilgang af spillere, herunder landsholdsprofiler som Clara BangNanna Hinnerfeld og Clara Lerby samt profiler som Anne Christine BossenCecilie BjerreTiril Jørstad PalmSofie Lundsgaard og den genkomne Mia Svele.

Aftenen byder desuden på musikalsk underholdning fra Jesper Mortensen & Friends, DJ-stemning med Sten Ibka, og den karismatiske Flemming Jay guider publikum gennem præsentationen. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

NFH håber på stor opbakning fra klubbens fans og det lokale erhvervsliv – og opfordrer samtidig alle til at sikre sig sæsonkort for den kommende sæson via klubbens hjemmeside.

Fakta
📍 Sted: Den Store Scene v. Pepes, Marielyst
🕢 Tidspunkt: Mandag d. 28. juli kl. 19.30
🎟️ Entré: Gratis
🔗 Sæsonkort: https://nfh.eventii.dk