Så er ventetiden endelig forbi! I aften tager NFH hul på den nye sæson i Kvindeligaen.
Det sker, når pigerne møder Ringkøbing Håndbold på udebane i Vestjylland.
Ikke nogen nem kamp at lægge ud med, for Ringkøbing har flere gange tidligere voldt NFH problemer, ikke mindst på deres hjemmebane.
NFH går ind til kampen som forsvarende DM-sølvvindere, og det vil givetvis bare være med til at skærpe motivationen hos hjemmeholdet, hvis de kan drille favoritterne i sæsonpremieren.
Kampen bliver den første i NFH-trøjen for vores nye norske højrefløj Maja Magnussen, som blot har nået at træne et par gange med sine nye holdkammerater.
Men det bliver også første gang, at vi skal se målvogter Sofie Börjesson, venstrefløj Zoë Sprengers og venstreback Kalidiatou Nikaté i ligasammenhæng.
De to sidstnævnte har heller ikke haft mange træninger sammen med resten af holdet endnu, så det skal blive spændende at se, hvordan de hver især falder ind i spillet.
Der er kampstart i Ringkøbing klokken 19.
PUBKLIUM, ER I KLAR? DET ER NU, VI BEGYNDER. OG PIGERNE HAR BRUG FOR JER OGSÅ I DENNE SÆSON. STØT HOLDET 100 PROCENT HELE VEJEN, UANSET OM DU ER I HALLEN ELLER DERHJEMME! KOM SÅ! VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!