NFH havde fredag aften absolut ingen problemer med at spille sig videre til kvartfinalerne i landspokalturneringen Santander Cup.
På udebane mod liganedrykkerne Ajax København blev det til en stensikker sejr på hele 17-38 efter 10-21 ved pausen.
NFH førte fra start til slut, og inden der var spillet syv minutter stod det 2-7.
Dominansen fortsatte kampen ud i et opgør, hvor Rosa Skovlund Schmidt blev topscorer med seks mål på syv forsøg.
NFH spiller næste gang på onsdag klokken 19, hvor der er sæsonpremiere på Kvindeligaen ude mod Ringkøbing.