Sidste kamp i sæsonen

NFH runder i aften sæsonen 2021/22 af med en kamp i sjette runde af landspokalturneringen Santander Cup.

Det sker, når pigerne på udebane møder Rødovre HK, som netop er rykket ud af 1. division efter en sæson, hvor holdet sluttede næstsidst med syv points efter 20 kampe.

De to hold mødtes i øvrigt i samme turnering i begyndelsen af sidste sæson, hvor NFH en lun august-aften vandt sikkert 44-25, og de gulblusede må da også påtage sig favoritværdigheden denne gang.

Hjemmeholdet sluttede deres ligasæson i slutningen af marts, altså for mere end halvdelen måned siden, hvorimod det blot er et par uger siden, at NFH sluttede en glimrende ligasæson af med at besejre København Håndbold i den sidste slutspilskamp.

Der er kampstart klokken 18.45 i Rødovre Stadionhal.

KOM SÅ ALLE SAMMEN! FOR SIDSTE GANG I DENNE SÆSON – VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen