Ny NFH Cheftræner på plads

Jakob Larsen signer en 3-årig kontrakt med NFH

Det bliver den mangeårige herreligatræner i GOG – Jakob Larsen der skal træne ligapigerne fra NFH. Det ligger fast, efter at Jakob og NFH har underskrevet en 3-årig kontrakt med hinanden. Jakob førte i sidste sæson GOG’s ligaherrer til en flot bronze medalje og kvalificerede holdet til Pokalfinalen. Jakob har tidligere trænet i dameligaen, da han af to gange har hjulpet ligaholdet i Odense Håndbold væk fra nedrykning.

Formand i NFH, Henrik Hansen fortæller:

”Det går stærkt i sportens verden, og det er med stor glæde at vi kan præsentere Jakob i NFH. Jakob har lavet gode resultater med GOG’s herrer og har selv spillet på allerhøjeste niveau, så det er en rutineret trænerprofil vi får på bænken i næste sæson. Vi er sikre på at Jakob er manden der skal videreføre NFH version 2.0+, hvor vi både skal have store profiler og unge talenter på holdet. Vi har stadig ambitioner om at komme med helt frem i toppen af dansk håndbold, men ting tager tid – så derfor har vi også givet Jakob en 3-årig aftale. Vi håber at kunne skabe noget kontinuitet med en længere aftale med Jakob

NFH’s nye cheftræner, Jakob Larsen udtaler:

”Nykøbing Falster Håndboldklub er et relativt nyt og spændende sted på håndbold landkortet. Dameligaen er i en interessant udvikling og efter mange år herreverdenen er tiden moden til at skifte spor. Da muligheden med Nykøbing Falster opstod var det let at sige ja. Jeg ser frem til at arbejde i en helt ny kultur og er overbevist om at jeg sammen med hele klubben over tid kan få løftet projektet det sidste stykke vej op mod den absolutte top af dansk kvindehåndbold.”
Fakta om Jakob Larsen:

Født 4. Juli 1974 i Grønland

Bor i Odense, hvor han har to sønner Elliot og Atlas sammen med kæresten Kamilla Kristensen.

Uddannelse:

Cand. scient. i Idræt og samfundsfag fra syddansk Universitet i Odense
2 x DM guld som spiller med GOG
87 landskampe / 502 mål landskampe for Grønland
Professionel i både Spanien og Frankrig

CV Træner:

GOG Ligaherrer 2012-2017
Odense Håndbold Ligadamer (foråret 2012 og foråret 2013)
HC Fyn 1. Div. herrer 2011-2012
Faaborg HK 1. Div. herrer foråret 2011
HC Odense 1. Div. herrer efteråret 2010

 

Jakob_Salle

Trænerduoen fra sommer 2017 i NFH – Kenneth Sahlholdt bliver Jakob Larsens Assistent Træner….

 

Charlotte_Jakob

Cheftræner aftalen er kommet i stand med støtte fra NFH’s mangeårige partner, Nykøbing Isenkram. Her er det Charlotte fra Nykøbing Isenkram der byder Jakob velkommen i NFH Familien.

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen