Nu går det fremad!

NFH er så småt ved at have spillet sig tilbage blandt de otte hold i HTH Ligaen, der, når grundspillet er slut til foråret, skal spille slutspil om DM-guldet. Og en sejr i aften over Aarhus United i LÅNLET Arena vil sende os forbi netop United og ind på en af slutspilspladserne før sidste runde i første halvdel af grundspillet.

Men det bliver en svær kamp. De fleste husker nok, hvor godt aarhusianerne gjorde det i ligaen i sidste sæson, hvor vi blandt andet spillede uafgjort mod dem i Aarhus.

Indtil videre har de også gjort det fint i denne sæson og ligger som nævnt lige foran NFH i tabellen, og cheftræner Jakob Larsen forventer da også et tæt opgør i aften.

– Vi havde vores hyr med dem i sidste sæson, og det bliver nok det samme igen. De har et fint hold med blandt andre Celine Lundbye Kristiansen (tidligere NFH), Helene Elver, Julie Pontoppidan og deres svenske målvogter Martina Törn, som er med inde omkring det svenske landshold.

– Men det er en kamp, vi kan vinde. Vi spillede ikke prangende i torsdags mod TTH Holstebro, men vi vandt, og vi kunne regulere spillet mere og skifte mere ud undervejs, end vi ellers har været vant til i denne sæson.

– De takter, vi viste angrebsmæssigt i den kamp, hvis man ser bort fra de tekniske fejl, skal vi vise igen i dag.
– Forsvarsmæssigt skal vi være klar på Pontoppidan og Elver, som er nogle fantastisk dygtige duelspillere, og på Celines skud fra distancen. Og kan vi løse det, ser det godt ud, mener Jakob Larsen.

KÆRE DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM. VI VED, AT I KAN GØRE DET. I VED, AT I KAN GØRE DET. SÅ GØR DET! GIV PIGERNE TOTAL OG FANTASTISK STØTTE I HELE KAMPEN IGEN I DAG. OP AT STÅ FOR NFH!

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul EHF European Cup Divisionsforeningen Håndbold