NFH udvider med Kommerciel direktør.

Kristian Jakobsen er udnævnt til Kommerciel direktør. 

Ved Ib V. Pedersens indtrædelse som direktør i Guldborgsund Håndbold ApS, har man besluttet at uddele opgaverne i NFH’s professionelle afdeling på flere hænder.

Første skridt er udnævnelsen af Kristian Jakobsen som Kommerciel Direktør, som siden NFH’s oprykning fra 1. Division til Ligaen, har arbejdet målrettet som Salgs- & Marketingschef i klubben med dybdegående indsigt og viden om NFH’s kommercielle aktivteter på alle niveauer.

Således har vi i NFH, fordelt opgaverne i 3 hovedområder:

  • Administration & Økonomi
    Adm. Direktør – Ib V. Pedersen
  • Kommercielt
    Kommerciel Direktør – Kristian Jakobsen
  • Sportsligt
    Sportschef og Cheftræner – Niels Agesen

“Kristian har været med hos NFH siden 1. Division, og har i samarbejde med resten af NFH udviklet vores kommercielle områder på fortrinlig vis. Deriblandt tiltrukket mange trofaste sponsorer og partnere til NFH Netværket. Det skal vi videreudvikle, og dermed sikre fortsat vækst for at nå de sportslige mål igennem en troværdig og bæredygtig økonomi”, udtaler NFH’s formand – Henrik Hansen

Kristian Jakobsen har udover stor erfaring med NFH’s kommercielle opbygning, markedsføring og salg – bl.a. tidligere stor Salgs- & Marketingerfaring fra basketball-sporten og som Country Manager i 5 år hos LG Electronics med ansvar for Danmark, Færøerne og Island.

Henrik Hansen fortsætter, “Vi har i NFH , sportslig succes, en sund forretning, en positiv udvikling, styr på økonomien, stor sponsor og publikumsopbakning, gode seertal på TV og genererer positiv omtale for hele regionen. De områder skal vi fortsat pleje og udvikle i fællesskab – og det glæder mig at Kristian har sagt ja til at gå i front og fortsat udvikle NFH”.

Kristian Jakobsen udtaler, “Jeg glæder mig til at videreudvikle NFH’s kommercielle interesser og skabe et endnu stærkere sportsbrand end NFH er idag. Vi er nået langt – men vi kan blive endnu bedre. Det er vores ambition, at være virksomhedernes første valg for eksponering og branding igennem sport og event. Vi vil i NFH være Det Foretrukne, Største og Bedste Erhvervsnetværk i regionen. Det er også vigtigt for os at fastholde den dynamik, impulsivitet og kreativitet som er udviklet igennem årene – Med en flad organisation vil vi sikre kort vej fra idé til implementering”

Kristian kender størstedelen af NFH’s Partnere og Sponsorer igennem de mange arrangementer som NFH Netværket afholder i forbindelse med Liga og EHF Kampe, NFH Netværksaktivteter og B2B møder, NFH Koncerterne og særlige events i NFH. Her vil du fortsat møde Kristian i forreste række.

I den kommercielle afdeling, vil Kristian også fortsat samarbejde tæt med KAM – Kenneth Sahlholdt, som ved siden af Assistent Træner rollen også er en del af det kommercielle arbejde og salg.

“Det glæder mig at vi nu kan fokusere endnu mere på det vi er gode til hver især og være flere hænder til de mange opgaver som TopHåndbold på Liga og EHF niveau kræver. Jeg er overbevist om at vi også vil videreudvikle vores Håndbold Event i forbindelse med kampe yderligere, så det at gå til håndbold når NFH spiller – er meget mere end blot en håndboldkamp. På alle områder vil vi arbejde målrettet på at sikre kommerciel succes og høj tilfredshed blandt NFH Partnere og Sponsorer. Først og fremmest går vi efter en Partner og Sponsorforøgelse forud for kommende sæson på min. 40 nye NFH Partnere”, slutter NFH’s nye Kommercielle Direktør – Kristian Jakobsen.

Fremadrettet vil NFH ledelsen nu arbejde på at organisere Guldborgsund Håndbold ApS yderligere med ekstra hænder, til de mange nye opgaver og for at fastholde og udvikle NFH i fremtiden.
kristianjakobsen_kommerciel_direktoer

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen