NFH tilknytter målvogter og fløj

NFH tilknytter målvogter og venstrefløj fra næste sæson

NFH har i dag på et stort pressemøde præsenteret LånLet som ny hovedsponsor og to nye spillere til næste års trup. Truppen bliver forstærket med Viborg HK’s målvogter Mie Sørensen og venstrefløjen Mathilde Nielsen fra Odense Håndbold.

Formand Henrik Hansen i NFH fortæller:

”Vi har nu fundet den målvogter der skal danne par med Cecilie Greve i næste sæson. Mie Sørensen er en dygtig målvogter der har fået masser af erfaring fra ligaen både i SønderjyskE, men specielt i Viborg HK har hun spillet meget og stået flot. Vi tror på Mie kommer til at udvikle sig endnu mere her i NFH”. Fortæller formanden og tilføjer, ”Mathilde Nielsen der er hentet i Odense Håndbold, har været ude med en korsbåndsskade, men vi tror på at hendes kompetencer vil passe godt ind i NFH. Mathilde skal dele pladsen med Lærke Nolsøe og forskelligheden i de to venstrefløje ser vi som en stor styrke. Inden Mathilde blev skadet var hun en del af U20 landsholdet”, slutter Henrik Hansen.

Mie Sørensen udtaler:

”Jeg synes det er et spændende projekt, som NFH har gang i og jeg er rigtig glad for at få lov til at blive en del af det. Det virker til at være et godt træningsmiljø, med en masse gode spillere, så jeg ser det som en god mulighed til at udvikle mig yderligere, så jeg kan blive en endnu bedre målmand.
Jeg har tidligere spillet i Aalborg DH, SønderjyskE og Viborg HK og har desuden været en del af 94/95 ungdomslandsholdet, i en kort periode”.

Mathilde Nielsen fortæller:

”Jeg glæder mig utroligt meget til at spille for NFH efter sommerferien. Det er et spændende projekt, hvor jeg kan udvikle mig som håndboldspiller, bidrage med mine kompetencer og rollen som jeg er tiltænkt på holdet, passer mig godt.
Både klubben og spillertruppen, som består af både unge talenter og mere etablerede spillere samt den tiltrædende træner, ser jeg som et godt match, med de ambitioner jeg har.
Så glæder jeg mig bare til at spille håndbold i den fantastiske kulisse der er i Power Arena og have publikum i ryggen, fremfor imod sig. ”
Mathilde Nielsen har tidligere spillet i klubberne Aalborg DH, Skive FH og Odense Håndbold. Desuden har Mathilde landsholdstitlerne Bronze ved ungdoms OL 2011, Guld ved ungdoms VM 2012 og Bronze ved ungdoms EM 2013, med i baghånden forud for hendes kommende tid her i NFH.

Udover to nye spillere i NFH er Ledelse & Coaching også blevet ny personlig sponsor for Mie Sørensen samt ny sponsor i NFH.
Ledelse & Coaching udtaler:

”I Ledelse & Coaching faciliterer vi skræddersyede ledertrænings- og coachingforløb for ledere eller ledergrupper, der gerne vil have deres virksomhed eller afdeling i “business ligaen”.
Vi ved det fra sportens verden, at man kan godt være heldig at vinde en kamp fra tid til anden, men mesterskaber vindes ikke på held. De vindes kun med god ledelse, gode talenter, samt hårdt og vedholdende arbejde, sådan er det også med virksomheder. Du kan godt være heldig af lande en god handel, men at skabe en god og vedvarende succes i erhvervs livet, kræver først og fremmest god ledelse.
Det kræver, at du formår at sætte det rigtige hold og skabe en ramme, hvor dette kan trives og skabe mulighed for at individet, såvel som holdet kan vokse med opgaven. Det er den proces som Ledelse & Coaching kan være faciliteter for. Vi kan hjælpe afdelinger og virksomheder til at skabe den rette kultur og de rette rammer, der gør det muligt for både individet og afdelingen eller virksomheden at vokse. ”

Ledelse & Coaching forsætter: ”At blive sponsor for NFH, kommer os helt naturligt. Vi har været med fra starten og har kun gode erfaringer med samarbejdet. Selv om vi kommer med masser erfaring fra området vi arbejder med, er Ledelse & Coaching alligevel en ny etableret virksomhed, hvor vi har brug for masser af eksponering og det kan dette samarbejde hjælpe os med. Vi ser frem til et forsat godt samarbejde.
Spillere_Lav

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul EHF European Cup Divisionsforeningen Håndbold