NFH sikkert videre i Europa
NFH sikerede sig lørdag videre avancement i Europa da polske Pogon Stettin blev besejret med 33-28 i Scandlines Arena
Dermed går NFH videre med plus 11 mål sammenlagt.
Hjemmeholdet fik en god start og førte både 5-2 og 10-6, men polakkerne kom tilbage og fik udlignet til 11-11, inden de gulblusede strammede sig an frem mod pausen, hvor NFH førte 17-15.
Polakkerne kæmpede dog videre og blandt andet i kraft af en god kontrafase bragte de sig pludselig foran med 18-19 kort efter pausen.
NFH var gået lidt ned i kadance og effektivitet i angrebet, men fra 25-26 lukkede NFH’erne af og kørte altså en 33-28 sejr hjem.
Topscorer og kampens spiller var Lærke Nolsøe, som var flyvende ude på venstre fløj med 10 mål, mens Nathalie Hagman scorede ni gange.
NFH mistede undervejs i kampen både Pernille Holmsgaard (skade) og Louise Kristensen (rødt kort), men vandt altså sikkert alligevel.
WOMEN OF THE MATCH:
Kampens spillere blev efter kampen kåret af NFH’s hovedsponsorer PriceRunner v/Søren Knudsen og Scandlines BorderShop v/Kerim Aydin.
For NFH – Blev det #22 Lærke Nolsøe der løb med titlen og for Pogon blev det #2 Brasilianske Bancilon Moniky.