NFH-nederlag i Ringkøbing

NFH-pigerne fik en trist start på 2017, da det tirsdag aften blev til et nederlag på 33-28 i Primo Tours Ligaen på udebane mod Ringkøbing efter 14-12 til hjemmeholdet ved pausen.

NFH fik ellers en okay start på kampen, og var foran flere gange i første halvleg, men Ringkøbing-spillerne formåede hver gang at komme tilbage igen, godt bakket op af en fyldt hal.

NFH havde i perioder problemer både i angrebet og forsvaret, og efter pausen trak vestjyderne langsomt fra, uden at NFH formåede at svare igen for alvor.

NFH spiller allerede igen på lørdag, hvor det russiske storhold Lada venter i et opgør i Arena Næstved i den første runde af Womens EHF Cup.

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen