NFH i kæmpe pokaltriumf

NFH er vindere af Santander Cup 2018! Den store triumf i finalen i landspokalturneringen Santander Cup kom i hus sent søndag eftermiddag med en sejr på 28-26 over Odense efter 15-13 ved pausen.

NFH var i front i det meste af kampen, og flere gange med tre-fire mål. Men Odense blev ved at hænge på, men til sidst løb de fynske favoritter tør for tid og idéer. Sejren var først og fremmest en triumf for kollektivet, og da Dione Housheer hamrede bolden i kassen til 28-25 med mindre end to minutter fik følelserne frit løb på tribunerne i Esbjerg, hvor over 300 jublende NFH-tilhængere bar pigerne frem fra start til slut.

Med sejren er NFH allerede sikret deltagelse i næste sæsons EHF Cup, og samtidig har vi nu vundet alle de tre pokaler, man kan vinde i dansk håndbold.

Mesterskabet og Super Cuppen i 2017 og pokalturneringen Santander Cup på den næstsidste dag i 2018.

Kæmpe tillykke til alle på og omkring holdet, inklusive partnere, sponsorer og Danmarks bedste publikum.

Godt nytår!

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul EHF European Cup Divisionsforeningen Håndbold