NFH er tilbage på den europæiske scene

Efter et par års fravær gør NFH i dag comeback i de europæiske klubturneringer, når pigerne på udebane møder det tyrkiske hold Yalikavaksport Club i kvalifikationen til European League.
Forhåndskendskabet til dagens modstander er selvsagt noget mindre end det er tilfældet med holdene i den hjemlige liga.
Men cheftræner Jakob Larsen har fået lidt hjælp, blandt andet med videomateriale fra København Håndbolds tidligere cheftræner Claus Mogensen, som nu er træner for et andet tyrkisk klubhold – Kastamonu Belediyesi GSK.
Og dermed er NFH-træneren blevet en smule klogere på dagens modstander.
– De er bedre, end jeg havde troet, men ikke så gode, som jeg havde frygtet. De har god fysik, skudkraft og fighterhjerte og spiller pænt, organiseret håndbold – men det går ikke så hurtigt, analyserer Jakob Larsen.
Og selvom han har en fornemmelse af, at især udekampen i dag godt kan blive vanskelig i en formentlig hektisk kulisse med passionerede tilskuere, så tøver han ikke med at slå fast, at det er et hold, som NFH skal kunne besejre over to kampe.
Der er kampstart i Bodrum i Tyrkiet klokken 16.
DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM! ER I KLAR TIL AT STØTTE PIGERNE, OGSÅ SELVOM DET FOREGÅR HJEMMEFRA? SELVFØLGELIG ER I DET. KOM SÅ, VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen