NFH er sikkert videre i pokalen

NFH-pigerne tyvstartede onsdag aften den nye sæson med en sejr i landspokalturneringen Santander Cup på udebane mod Skanderborg Håndbold.

32-27 vandt de gulblusede efter 16-11 ved pausen. Og hvis man ser bort fra de første par minutter, hvor hjemmeholdet bragte sig foran med 2-0, og de sidste minutter af første halvleg og en kort periode i anden halvleg, hvor NFH blandt andet blev ramt af flere udvisninger, så havde pigerne godt styr på kampen.

Forsvaret og målvogter Cecilie Greve stod i perioder rigtigt godt, og det var medvirkende til, at sejren aldrig for alvor kom i fare.

NFH’erne gav dermed de 20-30 medrejsende tilhængere den sejr, de havde håbet på.

Nu venter kvartfinalen mod en endnu ukendt modstander senere på året.

Inden da gælder det dog sæsonpremieren i Kvindeligaen på onsdag, og endnu engang er modstanderen Skanderborg på udebane.
Topscorer i dagens kamp blev Elma Halilcevic med syv mål.

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen