Mere POWER til Nykøbing

NFH – Nykøbing Falster Håndboldklub får nyt navn på arenaen.

Danmarks nye elektronikgigant POWER, der på lørdag åbner sit syvende danske varehus i Nykøbing Falster, bliver ny Final 4 Partner hos Nykøbing F. Håndboldklub – og samtidigt skifter klubbens energifyldte arena fra den kommende sæson navn til POWER ARENA.

POWER stormer i øjeblikket frem i Danmark og har allerede rystet og nytænkt markedet for forbrugerelektronik ved at være lidt hurtigere, lidt sjovere og lidt bedre end konkurrenterne.

Det arbejde er i fuld tråd med Nykøbing F. Håndboldklubs ambition om at levere nytænkende, energifyldte og underholdende håndboldoplevelser, der både kan tiltrække flere publikum og drille ligakonkurrenterne. Derfor er POWER et perfekt partnermatch med Nykøbing F. Håndboldklub, lyder det fra klubbens kommercielle direktør.

”Vi er meget glade og stolte af, at den landsdækkende kæde POWER har valgt at bakke så meget op om vores håndboldklub. Vi glæder os til at bringe endnu mere energi ind i vores håndboldfest i POWER ARENA, så Danmarks Bedste Publikum får en endnu større oplevelse. Når POWER nu vælger at være med til at brande og profilere Lolland-Falster og NFH i et større geografisk område, er det fantastisk for vores udvikling fremadrettet,” siger Kristian Jakobsen, Kommerciel Direktør hos Nykøbing F. Håndboldklub, som fortsætter

”Klubben og POWER har fælles ambitioner om at være størst og bedst – og med det stærke samarbejde som spænder vidt, er vi hos NFH endnu tættere på nye mål, og at det nu gøres med FULD POWER fremadrettet – er fantastisk,” siger Kristian Jakobsen.

POWERARENA

 

Vil tiltrække flere mennesker

Hjemmebanen på Nørre Boulevard skifter forud for den kommende sæson i Primotours Ligaen, Landspokalturneringen og EHF-kampe navn til POWER ARENA. POWERs adm. direktør udtrykker stor tilfredshed med det nye parløb og navnesponsoratet.

”Ligaholdet gør jo det fantastisk og formår at holde et af ligaens højeste tilskuertal. Vi er derfor stolte over, at arenaen nu kommer til at bære vores energifyldte navn. Vores ambition er, at vi i samarbejde med Nykøbing F. Håndboldklub kan formå at tiltrække endnu flere mennesker her til Nykøbing Falster. Klubben med fantastiske håndboldkampe, events og NFH Koncerter – POWER med lave og gennemsigtige priser på elektronik- og hvidevarer i vores nye varehus,” siger Jesper Boysen, adm. direktør hos POWER.

Ønsker I yderligere kommentarer og/eller et interview med Jesper Boysen, så ring på pressetelefon: +45 21 33 80 88

Pressekontakt hos NFH, Kommerciel Direktør – Kristian Jakobsen tlf. +45 28 90 11 11 eller [email protected]

Power_Piger

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul EHF cup NFH i HTH Ligaen