Lærke lever i nuet

Når man som håndboldspiller opnår succes, kan det være svært ikke at drømme store drømme. Lærke Nolsøe, der snart fylder 24 år, har dog benene solidt plantet i jorden, og prøver meget konsekvent at have sig selv 100{14af70a342d86b4c5b268db5427fe690ff53e0aeb4be3ee57ea29b04b827ef81} med i alt hvad hun foretager sig. 

Lærke Nolsøe har været en del af de danske U-landshold gentagende gange, og både som U-19 og U-20 spiller, vandt hun VM guld. Efterfølgende er hun blevet en del af A-landsholdet, hvor hendes 31 kampe har spredt sig ud over en EM-slutrunde i Frankrig og senest en VM-slutrunde i Japan. 

Som håndboldspiller drømmer man selvfølgelig om at repræsentere sit land, og være med til at skabe succeserne. At løbe på banen i den rød-hvide trøje er en oplevelse, der kun er forbeholdt de færreste, og det er selvfølgelig helt specielt når det sker.
Det er en speciel og svær oplevelse at være i, da man selvfølgelig skal præstere 100{14af70a342d86b4c5b268db5427fe690ff53e0aeb4be3ee57ea29b04b827ef81}, men samtidig står midt i en unik oplevelse, som man skal ‘suge til sig’. Lærker husker tilbage på sin første EM-slutrunde i 2018 som en smule overvældende: 

“I 2018 da jeg var til EM for første gang, var der mange flere overvældende følelser, da det var første gang jeg oplevede en slutrunde. Der var mange flere følelser og tanker, et kæmpe pres og man skulle lige pludselig lære at være i hele det her setup. 

Der var et enormt pres fra medierne, både mod dig som person, men også mod at man som hold skal præstere. Hvis ikke man gør det, er der enormt mange ting, som man skal stå til ansvar for bagefter.” 

Slutrundedebutten i 2018 gav dog mange gode erfaringer, som Aalborgenseren kunne tage med sig til VM-slutrunden i Japan: 

“Denne gang kunne jeg mærke en anden ro, fordi at jeg stod der for 2. gang, og havde prøvet nogle af tingene før. Det var ikke lige så overvældende, man kendte rutinerne og jeg kunne bedre håndtere det pres der kom fra medier og hele omverdenen.”

Den ydmyge aalborgenser, der efterhånden har prøvet en del i sin håndboldkarriere, har intet problem med at bevare motivationen. Man er stolt over at have været med til et VM, og når man har prøvet det, så vil man bare arbejde benhårdt på at komme med igen. Lærke har generelt meget blod på tanden: 

“Det er ikke nok at stille sig til freds med bare at prøve det. Jeg har ikke vundet nogle medaljer med landsholdet, så det vil jeg selvfølgelig gerne prøve. Jeg drømmer også om et OL, selvom at det er lidt langt ude i fremtiden lige nu.”

Der har efterhånden været en del store oplevelser i Lærkes karriere, både med DM-guld og en EM- og VM-slutrunde. Det er selvfølgelig disse højdepunkter man virkelig lever for og stræber efter. Lige pludselig står man midt i disse oplevelser, og så er det med at nyde det, så længe det varer, for man ved aldrig, om man får lov til at prøve det igen. 

Hvis man spørger venstre fløjen, er det dog også meget rart at komme hjem i de vante omgivelser igen: 

“Det har været rigtig rart at vende hjem til Danmark igen. Vi havde en meget turbulent slutrunde, hvor der skete rigtig meget. Der var rigtigt mange følelser indblandet. Det var en kæmpe skuffelse det endte med, og så var det rart at komme hjem i lidt tryggere rammer. Herhjemme kender jeg 100{14af70a342d86b4c5b268db5427fe690ff53e0aeb4be3ee57ea29b04b827ef81} min rolle, og jeg har det rigtigt godt og er mere tryg.”

Efter de store oplevelser, der både kan indebære op- og nedture, er det rigtig rart at få det hele på afstand, hvis man spørger Lærke. Hun tog en velfortjent ferie hjemme ved hendes forældre, hvor det ikke handlede så meget om håndbold, og efter lidt tid begyndte savnet da også at komme. 

De gode holdkammerater, træningerne og ikke mindst kampene begyndte at trække mere og mere, og snart ville man bare rigtigt gerne igang igen.

Ifølge lærke selv, så var det hendes fantastiske hold, der trak aller mest. Under en snak med Lærke er det tydeligt at mærke, at hun er enormt glad og stolt over at være i NFH. Hun tror klart på klubbens ambitioner, og at NFH er et sted, hvor hun kan få opfyldt nogle af sine egne drømme og mål ligeså. Derfor er hun naturligvis også glad for, at hun har kunnet forlænge sin kontrakt yderligere med NFH, der passer godt til hvor hun er lige nu: 

“Jeg har heldigvis fundet trygheden og balancen selvom at jeg er langt væk fra min familie, og det er bl.a. også derfor, at jeg har valgt at blive i NFH lidt endnu. Jeg har det sindssygt godt, er glad for mine holdkammerater, trænerstab og alle folkene af klubben. Lige nu føltes det bare rigtigt at blive i NFH, og vi skal tilbage til at vinde nogle medaljer. Jeg synes at vi har setuppet til det, og at vi har den trup der skal til.”

En kontraktforhandling er et stort puslespil der skal gå op, både med Lærkes egne ambitioner, klubbens ambitioner, familielivet, en kæreste og meget andet. Heldigvis for NFH, får vi glæde af den dygtige venstre fløj lidt endnu. 

Lærke beskriver da også ‘Cirkusset på Sydhavsøerne’, som meget anderledes end landets andre håndboldklubber:

“Det er meget anderledes hernede på Sydhavsøerne. Der er mange steder i Danmark, der er begyndt at komme efter det og blive bedre til at skabe stemning. Det er stadig bare noget ekstraordinært hernede. Det er lidt et cirkus på den rigtigt gode måde.”

Det kan være svært at tænke fremad i håndboldens verden, da den er enormt uforudsigelig. Lige nu er der lidt ro på i Lærkes karriere, grundet en kontraktforlængelse, men nordjyden har da stadig massere af ambitioner. Karrieren er langt fra slut, og hun skulle gerne have mange gode år tilbage endnu. Når man direkte spørger hvad Lærke drømmer om, er det dog meget tydeligt, at hun er fokuseret på nuet, og det hun har sagt ja til: 

“Jeg er meget bundet i nuet. Det er klart, at jeg godt kunne tænke mig et OL, hvis vi tænker på landsholdet, men det er rigtigt langt ude i fremtiden, og der kan nå at ske mange ting, så det tænker jeg ikke så meget på. Lige nu drømmer jeg om at få NFH tilbage i toppen, og vinde guld. En af mine største håndboldoplevelser nogensinde var da vi vandt DM Guld, og det er klar at jeg gerne vil prøve det igen. 

Man kan altid have store drømme, men jeg prøver meget at fokusere på nuet, og at jeg skal forbedre mig som håndboldspiller. Jeg skal ikke stille mig tilfreds, men hele tiden have lyst og sult til mere.”

Til sidst tilføjer den eftertænksomme nordjyde et par ord om hendes tankegang generelt:

“Jeg prøver meget at tage tingene stille og roligt og ikke at stresse for meget. Jeg tror lidt, at jeg prøver at tage det hele lidt med ro, og ikke blive for fristet af alle de ting der forhåbentlig ligger at vente. Lige nu føles NFH som det rigtige for mig, og jeg prøver meget at have mig selv med i alt hvad jeg gør, og ikke blive forblændet af alle de ting der ligger i fremtiden.”

Tekst og billeder af Fotograf Jonas Bonde.

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen