JAGTEN PÅ DM POKALEN ER IGANG
Skal du også se slutspilskampene i hallen?
Programmet for slutspillet i HTH Ligaen er nu fastlagt. Måske har du allerede set det og plottet NFHs kampe ind i din kalender.
Hvis du ikke har det, så følger her en oversigt over hvor og hvornår, pigerne spiller:
Vi lægger ud på næste onsdag, den 27. marts, klokken 20.30 hjemme i POWER Arena i Nykøbing med kampen om Østdanmark mod de regerende danmarksmestre fra København Håndbold.
Derefter spilles kampene sådan her:
Lørdag d. 30. marts kl. 16.10
Odense – NFH
Odense Idrætshal
Torsdag d. 4. april kl. 19.30
TTH Holstebro – NFH
Gråkjær Arena, Holstebro
Onsdag d. 10. april kl. 18.30
NFH – Odense
ARENA Næstved
Mandag d. 15. april kl. 20.30
København Håndbold – NFH
Frederiksberghallerne.
Mandag d. 22. april (2. påskedag) kl. 16.00
NFH-TTH Holstebro
POWER Arena i Nykøbing F.
Bemærk altså, at hjemmekampen mod Odense HC er flyttet til Arena Næstved!
Det skyldes, at vi på grund af kæmpe tilskuerinteresse var temmelig udfordrede på kapaciteten i POWER Arena i Nykøbing, da Odense var på besøg. Og da vi allerede nu kan imødese samme udfordring til slutspilskampen, fordi der både fra NFH- og Odense-tilhængeres side er massiv interesse for denne kamp, har vi besluttet at flytte kampen, så den kan spilles for fuld POWER i Arena Næstved.