Fjerde gang mod Viborg – nu gælder det Final 4

For fjerde gang i december måned står NFH og Viborg HK igen i aften over for hinanden. Denne gang gælder det kvartfinalen i landspokalturneringen Santander Cup – og dermed en plads i Final 4-stævnet i det nye år.
Efter to udekampe i Viborg er det denne gang NFH, der har fordel af hjemmebane i Spar Nord Arena, og mentalt må NFH have en fordel i og med, at de gulblusede har vundet to af de tre første opgør klart og spillet det tredje uafgjort.
Og netop det mentale er noget af det, som NFH-cheftræner Jakob Larsen har været meget opmærksom på op til dagens kamp.
Han ser dette opgør som det vanskeligste af de fire mod Viborg.
– Vi glæder os naturligvis til kampen. Det er rart at vide, hvad man skal møde, og vi har en idé om, hvad de taktisk vil imod os.
– I den her kamp er det mentale nok det vanskeligste for os, fordi vi alt andet lige er favoritter, og det er en knald eller fald-kamp, hvor det gælder en plads i Final 4, siger Jakob Larsen.
Men selvom de to hold efterhånden kender hinanden ganske godt, så kan man stadig overraske modstanderen, mener NFH-cheftræneren.
– Der er mange tiltag, man som træner kan lave, så der er stadig flere taktiske redskaber i værktøjskassen, påpeger Jakob Larsen.
DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM! NYTÅRET ER LIGE OM HJØRNET. SKAL VI STARTE FESTEN MED EN HÅNDBOLDFEST I AFTEN?
ER I KLAR PÅ AT STØTTE PIGERNE 110 PROCENT HELE VEJEN? GIV DEN ALT, HVAD I KAN. VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen