Tid til en sejr over et af topholdene

NFH har indtil videre i denne sæson haft det svært mod de hold, der ligger over os i stillingen i HTH Ligaen.

Og dagens modstander, Herning-Ikast Håndbold (HIH) er ingen undtagelse. Midtjyderne vandt det første opgør i Ikast i oktober med 26-19, og det var også HIH, der slukkede NFHs europæiske drømme for denne sæson, da de samlet vandt de to kampe om at komme med i EHF Cuppens gruppespil.

Det er med andre ord tid til revanche for NFH og tid til, at vi får en sejr over et af topholdene.
Og cheftræner Jakob Larsen øjner en chance i aften – blandt andet på grund af de europæiske kampe, som NFH ikke fik.

EHF Cuppen er nemlig i fuld gang, og det betyder, at midtjyderne i øjeblikket ofte spiller kampe både i weekenden og i midtugen, og det koster kræfter.

– De har mange klassespillere, men det er også meget de samme spillere, som skal trække læsset for dem både i Europa og i ligaen. Så jeg håber, at vi kan udnytte, at vores kampprogram ikke er ligeså presset, og vi derfor bør være mere friske, siger Jakob Larsen.

En anden ting, cheftræneren hæfter sig ved, er, at det er første gang i meget lang tid, at vi kan stille med stort set fuldt mandskab mod HIH.
– Det kan være altafgørende, lyder det fra Jakob Larsen.

DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM! DET ER TID TIL TO POINTS TIL NFH. DET ER TID TIL SEJR, OG DET ER TID TIL, AT VI SKAL OP AT STÅ FOR NFH!
LAV NOGET LARM OG STØT PIGERNE HELE VEJEN IGENNEM! VI VED, I KAN!

Lærke lever i nuet

Når man som håndboldspiller opnår succes, kan det være svært ikke at drømme store drømme. Lærke Nolsøe, der snart fylder 24 år, har dog benene solidt plantet i jorden, og prøver meget konsekvent at have sig selv 100{14af70a342d86b4c5b268db5427fe690ff53e0aeb4be3ee57ea29b04b827ef81} med i alt hvad hun foretager sig. 

Lærke Nolsøe har været en del af de danske U-landshold gentagende gange, og både som U-19 og U-20 spiller, vandt hun VM guld. Efterfølgende er hun blevet en del af A-landsholdet, hvor hendes 31 kampe har spredt sig ud over en EM-slutrunde i Frankrig og senest en VM-slutrunde i Japan. 

Som håndboldspiller drømmer man selvfølgelig om at repræsentere sit land, og være med til at skabe succeserne. At løbe på banen i den rød-hvide trøje er en oplevelse, der kun er forbeholdt de færreste, og det er selvfølgelig helt specielt når det sker.
Det er en speciel og svær oplevelse at være i, da man selvfølgelig skal præstere 100{14af70a342d86b4c5b268db5427fe690ff53e0aeb4be3ee57ea29b04b827ef81}, men samtidig står midt i en unik oplevelse, som man skal ‘suge til sig’. Lærker husker tilbage på sin første EM-slutrunde i 2018 som en smule overvældende: 

“I 2018 da jeg var til EM for første gang, var der mange flere overvældende følelser, da det var første gang jeg oplevede en slutrunde. Der var mange flere følelser og tanker, et kæmpe pres og man skulle lige pludselig lære at være i hele det her setup. 

Der var et enormt pres fra medierne, både mod dig som person, men også mod at man som hold skal præstere. Hvis ikke man gør det, er der enormt mange ting, som man skal stå til ansvar for bagefter.” 

Slutrundedebutten i 2018 gav dog mange gode erfaringer, som Aalborgenseren kunne tage med sig til VM-slutrunden i Japan: 

“Denne gang kunne jeg mærke en anden ro, fordi at jeg stod der for 2. gang, og havde prøvet nogle af tingene før. Det var ikke lige så overvældende, man kendte rutinerne og jeg kunne bedre håndtere det pres der kom fra medier og hele omverdenen.”

Den ydmyge aalborgenser, der efterhånden har prøvet en del i sin håndboldkarriere, har intet problem med at bevare motivationen. Man er stolt over at have været med til et VM, og når man har prøvet det, så vil man bare arbejde benhårdt på at komme med igen. Lærke har generelt meget blod på tanden: 

“Det er ikke nok at stille sig til freds med bare at prøve det. Jeg har ikke vundet nogle medaljer med landsholdet, så det vil jeg selvfølgelig gerne prøve. Jeg drømmer også om et OL, selvom at det er lidt langt ude i fremtiden lige nu.”

Der har efterhånden været en del store oplevelser i Lærkes karriere, både med DM-guld og en EM- og VM-slutrunde. Det er selvfølgelig disse højdepunkter man virkelig lever for og stræber efter. Lige pludselig står man midt i disse oplevelser, og så er det med at nyde det, så længe det varer, for man ved aldrig, om man får lov til at prøve det igen. 

Hvis man spørger venstre fløjen, er det dog også meget rart at komme hjem i de vante omgivelser igen: 

“Det har været rigtig rart at vende hjem til Danmark igen. Vi havde en meget turbulent slutrunde, hvor der skete rigtig meget. Der var rigtigt mange følelser indblandet. Det var en kæmpe skuffelse det endte med, og så var det rart at komme hjem i lidt tryggere rammer. Herhjemme kender jeg 100{14af70a342d86b4c5b268db5427fe690ff53e0aeb4be3ee57ea29b04b827ef81} min rolle, og jeg har det rigtigt godt og er mere tryg.”

Efter de store oplevelser, der både kan indebære op- og nedture, er det rigtig rart at få det hele på afstand, hvis man spørger Lærke. Hun tog en velfortjent ferie hjemme ved hendes forældre, hvor det ikke handlede så meget om håndbold, og efter lidt tid begyndte savnet da også at komme. 

De gode holdkammerater, træningerne og ikke mindst kampene begyndte at trække mere og mere, og snart ville man bare rigtigt gerne igang igen.

Ifølge lærke selv, så var det hendes fantastiske hold, der trak aller mest. Under en snak med Lærke er det tydeligt at mærke, at hun er enormt glad og stolt over at være i NFH. Hun tror klart på klubbens ambitioner, og at NFH er et sted, hvor hun kan få opfyldt nogle af sine egne drømme og mål ligeså. Derfor er hun naturligvis også glad for, at hun har kunnet forlænge sin kontrakt yderligere med NFH, der passer godt til hvor hun er lige nu: 

“Jeg har heldigvis fundet trygheden og balancen selvom at jeg er langt væk fra min familie, og det er bl.a. også derfor, at jeg har valgt at blive i NFH lidt endnu. Jeg har det sindssygt godt, er glad for mine holdkammerater, trænerstab og alle folkene af klubben. Lige nu føltes det bare rigtigt at blive i NFH, og vi skal tilbage til at vinde nogle medaljer. Jeg synes at vi har setuppet til det, og at vi har den trup der skal til.”

En kontraktforhandling er et stort puslespil der skal gå op, både med Lærkes egne ambitioner, klubbens ambitioner, familielivet, en kæreste og meget andet. Heldigvis for NFH, får vi glæde af den dygtige venstre fløj lidt endnu. 

Lærke beskriver da også ‘Cirkusset på Sydhavsøerne’, som meget anderledes end landets andre håndboldklubber:

“Det er meget anderledes hernede på Sydhavsøerne. Der er mange steder i Danmark, der er begyndt at komme efter det og blive bedre til at skabe stemning. Det er stadig bare noget ekstraordinært hernede. Det er lidt et cirkus på den rigtigt gode måde.”

Det kan være svært at tænke fremad i håndboldens verden, da den er enormt uforudsigelig. Lige nu er der lidt ro på i Lærkes karriere, grundet en kontraktforlængelse, men nordjyden har da stadig massere af ambitioner. Karrieren er langt fra slut, og hun skulle gerne have mange gode år tilbage endnu. Når man direkte spørger hvad Lærke drømmer om, er det dog meget tydeligt, at hun er fokuseret på nuet, og det hun har sagt ja til: 

“Jeg er meget bundet i nuet. Det er klart, at jeg godt kunne tænke mig et OL, hvis vi tænker på landsholdet, men det er rigtigt langt ude i fremtiden, og der kan nå at ske mange ting, så det tænker jeg ikke så meget på. Lige nu drømmer jeg om at få NFH tilbage i toppen, og vinde guld. En af mine største håndboldoplevelser nogensinde var da vi vandt DM Guld, og det er klar at jeg gerne vil prøve det igen. 

Man kan altid have store drømme, men jeg prøver meget at fokusere på nuet, og at jeg skal forbedre mig som håndboldspiller. Jeg skal ikke stille mig tilfreds, men hele tiden have lyst og sult til mere.”

Til sidst tilføjer den eftertænksomme nordjyde et par ord om hendes tankegang generelt:

“Jeg prøver meget at tage tingene stille og roligt og ikke at stresse for meget. Jeg tror lidt, at jeg prøver at tage det hele lidt med ro, og ikke blive for fristet af alle de ting der forhåbentlig ligger at vente. Lige nu føles NFH som det rigtige for mig, og jeg prøver meget at have mig selv med i alt hvad jeg gør, og ikke blive forblændet af alle de ting der ligger i fremtiden.”

Tekst og billeder af Fotograf Jonas Bonde.

Rent bord igen mod Ajax!

– Hvem var det, der vandt i dag? Det var dem fra Falster af! Hvem var det, de ik’ ku’ slå? Det var dem fra NFH!

Det er længe siden, at NFH-pigerne sidst har haft lejlighed til at synge sejrssang efter en ligakamp, men fredag aften skete det igen.

På udebane i Bavnehøj Arena blev Ajax København besejret med klare 18-29 efter 7-14 ved pausen.
Og sejren var fuldt fortjent og aldrig i fare.

NFH’erne lagde hårdt ud og bragte sig foran med 0-3. Hjemmeholdet reducerede til 2-3, men derfra øgede NFH langsomt, men sikkert føringen.
Det var tydeligt, at det var et sejrssultent hold, der var kommet til “Bavne”, og NFH’erne blev ved at jagte en udbygning af føringen også efter pausen, da kampen reelt for længst var afgjort.

Cheftræner Jakob Larsen fik givet spilletid til samtlige spillere – med undtagelse af Matilde Schæfer, som stadig døjer med skulderproblemer.

Sejren ændrer ikke noget i stillingen, hvor NFH fortsat ligger nummer ni, men de to points er vigtige i jagten på ottendepladsen og en plads i slutspillet.

Næste vigtige slag i de bestræbelser skal udkæmpes på onsdag, hvor Herning-Ikast Håndbold kommer på besøg i LÅNLET Arena.

Topscorere mod Ajax blev Dione Housheer med syv mål, Lærke Nolsøe med seks og Mulle med fem scoringer.

Masser af respekt til Ajax

NFH plejer at have et godt tag på Ajax København, når de to hold møder hinanden.

I aften, fredag, klokken 19.30 går det så løs igen, når holdene krydser klinger i HTH Ligaen på københavnernes hjemmebane i Bavnehøj Arena, og det er et Ajax-hold med masser af selvtillid, der stiller op.

For det første leverede de i deres seneste kamp en præstation, der gav genlyd i den danske håndboldverden, da de på udebane besejrede Odense med 27-28 efter at have været bagud med hele 17-10 ved pausen.

Og for det andet er københavnerne så lagt fremme i tabellen – blandt andet i kraft af sejre over Silkeborg-Voel og Viborg og uafgjort mod Herning-Ikast – at de med en sejr på fem mål eller mere i aften faktisk kan gå forbi NFH i tabellen i HTH Ligaen.

Det håber vi naturligvis ikke sker, og NFHs cheftræner Jakob Larsen er da også klar til at tage alle redskaberne i værktøjskassen i brug, herunder syv mod seks-spillet, hvis det skulle blive nødvendigt.

– Ajax er et hold, som har udviklet sig meget de sidste par år. De laver færre fejl end tidligere, spiller mere tålmodigt angrebsspil og har opbygget et stabilt 6:0-forsvar. Det er positivt både for dem og for ligaen, men det er stadig et hold, vi skal kunne slå, siger Jakob Larsen.

At Ajax ligger så tæt på NFH i stillingen, er ikke noget, Jakob Larsen ligger søvnløs over. Han bruger nemlig ikke meget tid på at kigge på tabellen.

– Placeringen betyder ingenting. Nu skal vi bare hente nogle points, slutter han. Vi håber, at der står to points mere på NFHs ligakonto efter aftenens kamp.

Op at stå for NFH!

Uafgjort mod Randers efter drama

Der var dramatik og spænding for alle pengene, da NFH onsdag aften tog imod Niels Agesens tropper fra Randers HK i LÅNLET Arena i et meget vigtigt opgør mellem to af bejlerne til at kæmpe sig med i HTH Ligaens slutspil til foråret.

Kampen endte uafgjort 29-29 efter en føring til gæsterne på 13-18 ved pausen.

NFH fik en skidt start og var bagud i hele første halvleg. 3-4 blev til 4-10 efter 14 minutter og 11-17 efter 27 minutter. I de sidste minutter af halvlegen lykkedes det at hale en anelse ind på gæsterne til stillingen 13-18.

NFH’erne brugte pausen til at prøve at få justeret tingene lidt i begge ender af banen. Det gav pote. Langsomt, men sikkert blev Randers’ forspring mindre og mindre. 14-20 blev til 17-20 i løbet af de første godt og vel fem minutter af anden halvleg.

Og kort efter indledte Randers en scoringspause på omkring ni minutter. Det udnyttede NFH’erne til et fantastisk comeback. 18-22 blev vendt til 23-22, og stemningen var på kogepunktet blandt de 1128 tilskuere i LÅNLET Arena.

Med 10 minutter igen førte NFH med to mål, 25-23, men så gik gassen lidt af ballonen igen, og Randers kunne med tre scoringer i træk bringe sig foran med 25-26.
I resten af kampen vekslede stillingen mellem uafgjort og en et-måls føring til Randers. Kronjyderne havde også bolden til sidst, men det lykkedes NFH’erne at holde stand og sikre det ene point, som gør, at Randers stadig er indenfor rækkevidde på ottendepladsen, der lige nøjagtigt giver adgang til slutspillet.

Randers er to points foran NFH, men da kronjyderne er bedst i de indbyrdes opgør mellem de to klubber, betyder det, at NFH skal hente tre points flere end Randers i de resterende grundspilskampe, hvis i skal overhale dem i tabellen.

Næste opgave for NFH er fredag 31. januar på udebane mod Ajax København, som højst overraskende besejrede Odense på udebane onsdag aften og dermed kun er to points efter NFH i tabellen.

Topscorere for NFH mod Randers blev Johanna Westberg med seks mål, mens Anna Lagerquist og Lærke Nolsøe scorede fem gange hver.

En klar nøglekamp!

Det er en af de største konkurrenter til en plads i slutspillet, som i aften kommer på besøg i LÅNLET Arena. Randers HK, med vores tidligere guldtræner Niels Agesen i spidsen, indtager aktuelt den ottendeplads, som lige nøjagtigt giver adgang til slutspillet i HTH Ligaen til foråret.

Men vi er lige i hælene på dem, og derfor vil en sejr i aften virkelig lune gevaldigt.

Kronjyderne vandt det første opgør i efteråret på hjemmebane i Randers med 32-27 over et skadesplaget NFH-hold, så hvis vi kan vinde med seks mål eller mere i aften, vil det ikke blot give os to vigtige points. Det vil også betyde, at vi bliver placeret foran Randers i tilfælde af pointlighed, da vi i så fald vil være bedst i de indbyrdes opgør.

Det kan dog blive svært nok endda at hente en sejr i aften, vurderer cheftræner Jakob Larsen.

– Randers er bedre, end de var sidste år. De har fået Mai Kragballe fra København, som gør det godt, og Jamina Roberts er også med igen og spiller godt, og de er et par vigtige profiler for dem, så dem skal vi prøve at stoppe.

– I forhold til den første kamp derovre er det et andet hold, vi stiller med nu. Vi er næsten dobbelt så mange spillere nu, hvilket betyder, at vi kan lave flere forskellige opstillinger både i forsvaret og angrebet, og vi kan skifte mere ud.

– Men hvis vi skal vinde, kræver det også, at vi griber chancerne, når de er der. Det bliver en spændende kamp, som jeg ser meget frem til, siger Jakob Larsen.

DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM! DENNE KAMP ER MEGA VIGTIG. DERFOR ER DET OGSÅ MEGA VIGTIGT, AT I GIVER PIGERNE EN MEGA FED, OVERDREVET, FANTASTISK OPBAKNING FRA START TIL SLUT. DET LØFTER DEM SÅ MEGET. KOM SÅ!!

OP AT STÅ FOR NFH!

Westbergs målshow var ikke nok i Viborg

Det lykkedes desværre ikke for NFH-pigerne at få point med hjem fra den svære udekamp mod Viborg i HTH-ligaen lørdag eftermiddag.

Hjemmeholdet vandt en hårdt tilkæmpet sejr på 23-21 efter en føring på 9-12 til NFH ved pausen trods 13 scoringer af Johanna Westberg.

NFH, der gav debut til den nytilkomne Louise Svalastog Spellerberg, fik en forrygende start på kampen med føringer på både 0-5 og 1-6. Der gik 11 minutter, før hjemmeholdet kom på tavlen, og mon ikke de omkring 50 medrejsende supportere drømte om, at det ville blive en af de kampe, man vil huske længe?

Langsomt fik hjemmeholdet dog bedre fat. 0-5 blev til 5-7, men så trak NFH lidt fra igen og bragte sig foran med seks mål, 5-11.

I første halvlegs sidste minutter kom viborgenserne dog lidt tilbage igen og fik halveret NFHs føring til tre mål, 9-12.

Anden halvleg begyndte heller ikke godt for NFH. Viborg halede yderligere ind, så NFH-føringen skrumpede til blot et mål, 11-12.

Pigerne kæmpede dog videre. Tre-måls-forspringet blev genetableret ved 12-15 og 15-18.

Men så var det NFHs tur til at holde en 11 minutter lang scoringspause, og det udnyttede Viborg til med 12 minutter tilbage at bringe sig foran for første gang i kampen ved stillingen 19-18.
Kort forinden var NFH blevet ramt af yderligere modgang, da Isabella Jakobsen fik direkte rødt kort og blev diskvalificeret.

To mål i træk af Johanna Westberg bragte dog de gulblusede tilbage i front, 19-20. Det blev også 20-21 ved Angelica Wallén med knapt fire et halvt minut tilbage. Desværre blev det også NFHs sidste mål i kampen, og det var altså ikke nok, da Viborg scorede tre gange mere.

Topscorer for NFH blev Johanna Westberg, som var helt ustyrlig og som nævnt nettede hele 13 gange, heraf fire på straffe.
Amalie Wulff scorede to gange.

Debutanten Louise Svalastog Spellerberg gjorde sig mest bemærket i forsvaret, men fik også scoret en enkelt gang i sin debut/comeback.

Trods nederlaget fastholder NFH niendepladsen i HTH-ligaen.

Næste kamp er på onsdag, hvor Randers HK kommer på besøg i LÅNLET Arena til en meget vigtig kamp i bestræbelserne på at nå slutspilspladserne.

Der skal tackles igennem i Viborg!

NFH-pigerne går lørdag eftermiddag på banen til en vigtig kamp mod et af HTH Ligaens tophold, når Viborg HK venter i Vibocold Arena i Viborg.

Hjemmeholdet ligger aktuelt på femtepladsen i ligaen og har brug for en sejr for at holde trit med de øvrige hold i det tætte topfelt.

Sådan håber vi naturligvis ikke, at det går. NFH har nemlig også brug for points i jagten på en slutspilsplads, og selvom det på forhånd kan se ud til at blive en vanskelig opgave for de gulblusede, så har vi faktisk før vundet med hele 10 mål i Viborg.

Og da viborgenserne i efteråret vandt vores første indbyrdes møde i dette års liga, var det først i de sidste minutter, at et skadesplaget og hårdt kæmpende NFH-hold måtte strække våben.

I dag skulle det gerne være vores piger, der tager sejren og de to points med hjem i bussen, men det kræver, at vi får lukket ned for Viborgs mange dygtige skytter.

– De har mange klassespillere. Kristina Jørgensen Line Haugsted, Carin Strömberg og Moa Högdahl supplerer hinanden godt, og det er et meget velskydende hold lige for tiden.

– Derfor skal vi sørge for at tackle dem effektivt, for de er for store og for godt skydende til, at vi bare kan stå fladt med almindelige parader i 6:0-forsvar og vente på dem.

– Vi skal sørge for at dosere højden i vores forsvar, så vi får tacklet deres skytter godt, og så må vi satse på, at vores fysik inde på stregen er god nok til at stoppe deres stregspillere, siger NFHs cheftræner Jakob Larsen.

Offensivt handler det ifølge Jakob Larsen primært om at udnytte chancerne bedre, end det var tilfældet senest mod Team Esbjerg, hvor NFH som bekendt blot scorede 19 gange, men faktisk spillede sig frem til en del flere udmærkede scoringsmuligheder.

Der er kampstart i Viborg klokken 14.00.

OP AT STÅ FOR NFH!

Basisbank øger og forlænger

NFH’s Hovedsponsor – Basisbank øger og forlænger samarbejdet med NFH

Basisbank og LÅNLET har været en del af familien siden vi blev danske mestre i 2017/2018- og samarbejdet er nu forøget og forlænget med yderligere en sæson

Kommerciel direktør hos Basisbank – Morten Johansen fortæller om forlængelse og udvidelsen af NFH Samarbejdet som hovedsponsor:

”Jeg er utrolig glad for på vegne af Basisbank at stå her i dag, og have forlænget vores Hovedsponsorat i NFH. Det var ikke en svær beslutning, for i de 3 år vi har været med har vi fået fuld valuta for vores Partnerskab”.

”At være en del af holdet i NFH betyder meget, den åbenhed og imødekommende hed som vi hele tiden oplever, har været helt fantastisk. NFH har været med til at åbne mange spændende døre for os, som har givet os en masse forretning, som vi ellers ikke lige havde fået. For Basisbank er dette Hovedsponsorat ikke bare et sponsorat, men et tæt Partnerskab som skal være til glæde og gavn for begge parter. Et Partnerskab med NFH giver ikke kun forretning, det giver også oplevelser, og det har indtil nu været nogle fantastiske oplevelser som pigerne har været med til at give os og vores samarbejdspartner”, fortsætter Basisbanks Kommercielle direktør – Morten Johansen

”Det er en meget vigtig brik i vores fremtidige planer der nu er på plads hos NFH. NFH er ALTID I BEVÆGELSE, og med indskudskapitaludvidelsen forud for denne forlængelse, ser vi positivt på både fundamentet i NFH og i driften igennem værdifulde NFH Partnerskaber. I NFH værdsætter vi loyale partnere, og med både Scandlines og Basisbank ombord i fremtiden, glæder det os at de store sten i Partner Fundamentet nu er på plads. Vi glæder os til at ”lege” med Basisbank i endnu en sæson”, udtaler NFH’s Kommercielle Direktør – Kristian Jakobsen

Basisbank fortsætter desuden som personlig sponsor for Kristina Mulle Kristiansen.

LÅNLET ARENA

Endnu et år hedder NFH’s hjemmebane – LÅNLET Arena.

”At komme her i LÅNLET Arena er en oplevelse helt for sig selv, at opleve den stemning og intensitet der er til kampene, er helt fantastisk, og når først DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM slår sig løs, så er man fuldstændig solgt. Danmarks Bedste Publikum i LÅNLET ARENA har også en stor andel i at Basisbank og LÅNLET stadig er med på holdet. Og derfor har vi også i LÅNLET som er en del af Basisbank valgt at forlænge vores sponsorat af ARENAEN i Nykøbing F.”, udtaler Kommerciel direktør Morten Johansen fra Basisbank.

NFH TV og Konkurrencer i LÅNLET Arena bliver opgraderet 

NFH’s Kommercielle Direktør – Kristian Jakobsen udtaler, ”Oplevelsen af at komme til Håndbold i LÅNLET Arena og den håndboldfest der afvikles bliver endnu bedre med den nye samarbejdsaftale. Vi iværksætter endnu flere aktiviteter til glæde for hele Danmarks Bedste Publikum. Også vores NFH TV får et løft om implementeres henover 2. halvdel af 2019/2020 sæsonen.”

”Vi håber, at vi med denne forlængelse også kan være med til at skabe nye oplevelser for fansene, og at vi kan være med til at aktiverer dem før under og efter kampene, så det bliver en endnu større oplevelse at komme til håndbold.”, slutter Morten Johansen.

Et stort TAK til Basisbank og LÅNLET, for det øgede NFH engagement og forlængelsen.

Endefuld af Esbjerg

NFH fik langt fra den start på 2020 på hjemmebane i LÅNLET Arena, som både spillere, trænere og alle andre med gul-blå hjerter havde håbet.

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg kom, så – og uddelte en endefuld på hele 12 mål, 19-31, efter en pauseføring på 10-15.

NFH begyndte ellers kampen rigtigt fornuftigt, og i det første kvarter var der intet, der tydede på, at holdet ville falde så dybt.
Der blev taget godt fat og var god bevægelse i forsvaret, og efter syv minutter havde Team Esbjerg blot scoret en enkelt gang, og NFH førte med 3-1.

Langsomt kom gæsterne dog i gang, men NFH fulgte godt med, og efter 16 minutter var der kun et enkelt måls forskel på holdene ved stillingen 6-7 til vestjyderne.

Men så svigtede effektiviteten i NFH’ernes angrebsspil. For mange fejl og brændte chancer gav Team Esbjerg mulighed for at slå kontra, og det er de dygtige til.

NFH scorede ikke i otte minutter, og i mellemtiden scorede esbjergenserne fem gange til stillingen 6-12.

Derfra var det op ad bakke for NFH, og bakken blev kun stejlere, som kampen skred frem.
Bagud 10-15 ved pausen var der stadig en vis grad af håb, men NFH fik en skrækkelig start på anden halvleg. 10-15 blev til 11-18, og efter 51 minutter havde NFH fortsat kun scoret tre gange efter pausen.

Da var kampen for længst afgjort, og Team Esbjerg førte med 13-28. Til sidst slækkede vestjyderne grebet lidt, og det gav blandt andet Amalie Wulff plads til at score tre gange.

Men det ændrede ikke ved kampens udfald i et opgør, hvor de gulblusede i store perioder af anden halvleg havde svært ved at trænge igennem det fysisk stærke forsvar, og når det lykkedes, blev mulighederne flere gange misbrugt.

NFH får mulighed for at rejse sig næste lørdag, hvor turen går til Viborg.
Topscorere mod Team Esbjerg blev Lærke Nolsøe og Johanna Westberg med hver fire mål.

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen