NFH – TTH Ligakamp afvikles uden tilskuere

NFH’s LIGAKAMP MOD TTH HOLSTEBRO – 130320

Vi har modtaget nedenstående fra Divisionsforeningen Håndbold, og arbejder pt tæt i samarbejde med lokale og regionale myndigheder og Divisionsforeningen m.fl. for at afdække problematikkerne.

Kampen på fredag d. 13.03.2020 afvikles uden tilskuere. NFH’s Partner Førkampsarrangement aflyses hermed også som følge af dagens udmeldinger.

Med kampen uden tilskuere, arbejder vi videre mod en løsning for at se kampen hjemme i stuerne i stedet. Vi holder jer orienteret.

Når vi har nyt om fremtidige kampe, vil der opdateres på www.nfh.dk og på NFH’s Facebookside

Såfremt du har købt billet via Ticketmaster, refunderes din billet ved henvendelse til Ticketmaster Kundecenter på tlf. 70 15 65 65 (mandag – fredag: 10.00 – 17.00).

Med venlig hilsen

Guldborgsund Håndbold ApS / NFH

 


PRESSEMEDDELELSE FRA DIVISIONSFORENINGEN HÅNDBOLD

Det har nok ikke undgået nogens opmærksomhed at regeringen og sundhedsmyndighederne i dag har meldt ud, at de opfordrer til at arrangementer med mere end 1000 deltagere udskydes eller aflyses resten af marts. Det har stor betydning for dansk ligahåndbold. Da vi i dansk håndbold ikke vil have mulighed for at genplacere de mange kampe, er beslutningen derfor at de programsatte kampe spilles som planlagt, men uden tilskuere.

Vi kan som dansk håndbold ikke sætte os uden for den klare anbefaling der er udsendt, og dette er desuden understøttet af Dansk Idrætsforbund, og er ligeledes en model vores sportskollegaer i Danmark har valgt.

Vi har ikke planer om at aflyse nogle kampe, så længe der ikke er en sundhedsmæssig vurdering af, at der ikke bør spilles.

Omkring Santander Final4, der er programsat til næste weekend i Jyske Bank Boxen i Herning, vil der i starten af næste uge komme en afklaring på om dette kan flyttes til et senere tidspunkt. Alle billetkøbere vil få direkte besked.

Vi beklager de ulemper dette måtte give for klubber, spillere, sponsorer og publikum.

Med venlig hilsen

Divisionsforeningen Håndbold
Direktør, Thomas Christensen

 

Louise Svalastog gør Comeback

PRESSEMEDDELELSE

Louise Svalastog gør Comeback – Nu i NFH’s Gul/Blå trøje

Marielyst Is præsenterer Louise Svalastog som øjeblikkeligt indtræder i NFH truppen og forventes på banen imorgen mod Viborg HK på udebane.

“Vi har længe haft Louise Svalastog på ønskelisten i NFH, og vi tror bestemt at hun kan gøre en forskel for NFH i en sæson hvor holdet har været ramt af udfordringer indtil nu. Det glæder mig meget at Louise har sagt ja tak til at gøre comeback hos NFH. Louise har trænet med i et par uger, og det ser meget fornuftigt ud”, udtaler NFH’s cheftræner Jakob Larsen.

Louise Svalastog stoppede karrieren efter at have været i kamp for København Håndbold i en årrække, Men siden Maj 2017 har Louise genoptrænet og kærligheden til håndboldsporten bringer hende nu tilbage for som ligaspiller for NFH – Nykøbing Falster Håndboldklub.

“Jeg glæder mig umådeligt meget til at have Danmarks Bedste Publikum i ryggen når jeg tørner ud for NFH – Nykøbing Falster Håndboldklub. Der har altid været en fantastisk opbakning fra lægterne til NFH – og at jeg nu får dem med mig, og ikke har dem imod mig er fantastisk. Derudover glæder jeg mig til at bidrage til holdet og igen få minutter på håndboldbanen og de 20×40 meter. Kærligheden til håndbolden er bestemt ikke blevet mindre”, udtaler NFH’s nyeste spiller – Louise Svalastog.

Marielyst Is bliver personlig sponsor for Louise Svalastog i den Gul/Blå trøje med nr 8 på ryggen

         

Pressemeddelelse: NFH – Altid i bevægelse

MÅLET ER NÅET

Det er med glæde at Guldborgsund Håndbold ApS / NFH kan oplyse at den ønskede indskudskapital til styrkelse af den samlede egenkapital i klubben nu er nået.

Ved et møde på Nykøbing F. Teater iværksatte klubben en plan for udvidelse af egenkapitalen via indskudskapital med min. 2.000.000 DKK

Det er sket ved indskudt kapital i tre niveauer, med beløbende
50000,- , 100000,- eller 200000,- Kr.
pr. indskudskapitalaftale.

Den øgede indskudskapital skal sikre fundamentet for NFH’s ambitioner for fremtiden. Der er med andre ord, IKKE tale om indskudt kapital der skal indgå i driften – men derimod sikre at NFH kan tegne spillerkontrakter på den lange bane og også i fremtiden være med i den sportslige top af dansk og europæisk håndbold – samtidig med, sikrer den samlede nye indskuds- og egenkapital forøgelse at NFH kan handle hurtigere i sårbare situationer forårsaget af eks. skader i truppen.

BRED OPBAKNING

Vi er af den overbevisning af fællesskabet i NFH er stort, men er mildest talt positivt overrasket over den brede opbakning og tillid i vores region til NFH og fremtiden for tophåndbold på Lolland-Falster.

Adskillige NFH Partnere har set en god idé i fremtidssikring af klubben via indskudskapital, og sikrer dermed fremtidens udvikling af NFH’s LigaHåndbold.

Også flere private personer har valgt at støtte op om projektet, og det er ovenikøbet i stor grad.

NFH SUPPORTERS

Nfh’s Officielle fanklub – NFH Supporters støtter også op, og har på samme vilkår indskudt kapital hos NFH.

“Det er så stærkt at NFH Supporters støtter op om dette projekt for sikring af fremtiden. Vi ved de er der hver gang – både ved hjemme- og udekampe på dansk og udenlandsk grund. Uden NFH Supporters, havde vi slet ikke haft den samme succes som vi har idag. Når de så også går ind med indskudskapital, bliver vi endnu mere stolte og glade – Det er ægte fankultur med hjertet”, udtaler NFH’s Kommercielle Direktør – Kristian Jakobsen

NFH VIL MERE ENDNU

I skrivende stund, er vi fortsat i dialog med flere mulige partnere, og vi er fortsat åben for dialog med endnu flere, hvis der skulle være interesserede mulige partnere til udvidelsen af indskudskapitalen.

Så sidder du inde med et ønske om et uforpligtende møde om mulighederne og projektet, så tøv ikke med at kontakte os – Vi har fortsat plads til flere i projektet.

SIKRING AF SPORTSLIG SUCCES – LANDSDÆKKENDE & EUROPÆISK

NFH Bestyrelsesmedlem – Kennet Berlin udtaler, “Vi er så glade og taknemmelige over den brede opbakning til projektet, og er klar til at gå i maskinrummet for at sikre en god trup for fremtidens nye NFH, som ALTID ER I BEVÆGELSE”.

EVT. HENVENDELSE BEDES RETTET TIL:

Bestyrelsesmedlem, Kennet Berlin
[email protected]
Tlf. 50 99 79 70

eller

Kommerciel Direktør, Kristian Jakobsen
[email protected]
Tlf. 28 90 11 11

 

Scandlines ønsker tillykke

Scandlines ønsker tillykke – og fortsætter samarbejdet med NFH

Med Scandlines som partner har NFH på kun 1,5 år vundet alle tre danske titler med tilhørende pokaler og medaljer:

  • Dansk Mester – Dame Håndbold Ligaen
  • Super Cup Vinder
  • Dansk Pokal Mester – Santander Cup

Kommerciel Direktør i NFH, Kristian Jakobsen udtaler:

”Scandlines har været NFH-partner og hovedsponsor i en lang årrække, og det glæder, os at vi også i kommende sæson har en af regionens største virksomheder som samarbejdspartner for sportens flagskib på Lolland-Falster. NFH har i Scandlines en fantastisk partner. Opbakningen har været total på hele rejsen, og det konstruktive samarbejde er altid en fornøjelse. Anerkendelsen af NFH-pigernes flotte arbejde i 2018/2019-sæsonen og Pokalmester-titlen og pokalen er vi meget glade for. Den viser på fornemste vis, at vi i Scandlines har en stærk og engageret samarbejdspartner. Der er absolut noget ved at sejle med Scandlines.”

CEO i Scandlines Søren Poulsgaard Jensen udtaler:

”Vi glæder os over NFH’s succes og ønsker alle et stort til lykke med de tre titler. Samarbejdsaftalen sikrer blandt andet, at nogle af verdens dygtigste håndboldspillere sammen med landets ubetinget bedste publikum uge efter uge giver håndbold-Danmark nogle fantastiske oplevelser – uanset om det så ender med en sejr eller et nederlag. Vi tror på en fortsat positiv udvikling, både for vores færgedrift og for NFH, og som en af regionens største arbejdsgivere, er det vigtigt for os at støtte landsdelen gennem sportslige og kulturelle aktiviteter. Det er her vores forretning ligger, og størstedelen af vores medarbejdere kommer fra.”

Læs mere om Santander Cup her: https://santanderconsumer.dk/om-os/sponsorater/santander-cup/

NFH forlænger med to profiler

ANNA LAGERQUIST FORTSÆTTER I DEN GULE TRØJE

Til det netop overstået EM i Frankrig, var Anna Lagerquist en stor profil, og hun var rygtes til europæiske klubber – Det er heldigvis lykkes NFH at forlænge kontrakten med min. et år med den fantastiske stregspiller og anfører på NFH holdet.

Kontrakten med Anna Lagerquist løber nu minimum til sommeren 2020. Kontrakten har kun været mulig med hjælp fra over 20 NFH Partnere der har bidraget til at beholde Anna Lagerquist et år mere.

Anna Lagerquist uddyber sin forlængelse:

”Jeg har det godt i klubben og alle fans bakker fantastisk op når vi spiller kampene, både på ude og hjemmebane i POWER ARENA. Jeg er glad for trænerne og holdkammeraterne og jeg har gennemgået en god udvikling og den vil jeg gerne fortsætte i NFH. Det var ikke svært at sige ja til en ny kontrakt med NFH” fortæller NFH kaptajnen

Formand Henrik Hansen udtaler:

”Anna er en fantastisk spiller for NFH og vi er super glade for at det lykkes at forlænge med hende i min. en sæson mere. Mange har ikke troet at det kunne lade sig gøre, da Anna har gjort det så godt i HTH ligaen og til EM i Frankrig men med hjælp fra nogle NFH partnere blev det muligt og det er vi taknemmelige for. Anna er garant for den måde vi gerne vil spille på i NFH, masser af fight og udstråling, så vi er glade for at hun vælger NFH i stedet nogle af de økonomiske stærke topklubber i Europa” slutter Henrik Hansen

 

EN STOR TAK SKAL LYDE TIL FØLGENDE NFH PARTNERE
– FOR AT BAKKE EKSTRAORDINÆRT OP, SÅ DET VAR MULIGT AT FORLÆNGE MED ANNA LAGERQUIST:

Basisbank
IDEBYG
Oceaim
Dahldorph Logistik
OUR FUTURE – Copenhagen
GRO-TEC
Profagroup – Energi i balance
CoPrint
Pind’s Malerservice
Ødegaard Biler – FORD
JYSKE BANK
Ringtved
Løve Apotek
Marielyst EL
KF TØMRER
Sonny VVS
Peugeot – Næstved
Revisionsfirmaet Aage Maagensen
Tømrermester Tom Rasmussen
INVITA – Næstved
The Wrap Shop
KREDESIGN

 

 

Cecilie Greve putter et år på sin nuværende kontrakt så den løber til 2021

Cecilie Greve har været en sikker og dygtig sidste skanse i NFH målet med næsten en redningsprocent tæt på 40 % i denne sæson.

Cecilie Greve fortæller:

”Jeg er faldet rigtigt godt til i NFH, og føler at jeg udvikler mig sammen med holdet. Jeg tror stadig væk på at jeg kan udvikle mig endnu mere, og jeg var ikke i tvivl om at lægge et år mere på den nuværende kontrakt da vi begyndte at tale om dette”

Cheftræner i NFH Jakob Larsen siger:

”Det er vigtigt at have dygtige målvogtere på sit hold – Cecilie Greve har stået med 4 højeste procenter i denne sæson indtil nu, men jeg mener faktisk der er mere at hente i hende. Hun er glad for den måde vi dækker op på, så målet for hende på sigt må være at opnå de højeste redningsprocenter i HTH Ligaen” og tilføjer – “Det tror jeg er muligt”.

 

Jakob Larsen & NFH – 2 sæsoner mere

Jakob Larsen har sat en underskrift på en ny 2 årig aftale, så den nu løber frem til 2021.

Jakob kom til NFH fra GOGs herreliga hold i 2017. NFHsluttede efteråret på en flot 3. plads, og har mulighed for videre avangement i EHF Cuppen – hvis holdet kan forsvare en 3 måls føring mod svenske Höör på søndag.

Formand i NFH Henrik Hansen udtaler:

Vi er meget stolte og glade over, at Jakob har forlænget aftalen til 30/6 2021.

Jakob kom fra herrerne i GOG , men har hurtigt overbevist os alle om at han er den rette mand for NFH.

Jakob er dedikeret, omhyggelig og altid velforberedt i alt hvad han laver – og han er ikke bange for at give alle spillere chancen, hvilket gør at vi er blevet mere attraktive for unge spillere

Jakob Larsen udtaler:

Jeg tror på projektet og synes det er en rigtig god klub og være.

Vi er blevet enige om en fremtidig sportslig strategi, og jeg vil gerne flytte holdet endnu mere – men det kræver kontinuitet fra både træner og spillere.

 

“NFH har en fantastisk opbakning fra både sponsorer og fans, så en forlængelse var helt naturlig for mig”, sagde Jakob Larsen foran 350 sponsorer før kampen mod Viborg HK onsdag aften.

MULLE på kontrakt med NFH indtil 2022

Lørdag var en Stor dag i Nykøbing Falster

 

De danske mestre fra NFH, kunne i dag løfte sløret på to fantastiske nyheder:

 

  • LÅNLET har valgt at forlænge sit hovedsponsorat, allerede efter første Ligakamp som hovedsponsor for NFH.
  • Kristina Mulle Kristiansen, som er en af NFHs helt store profiler – har valgt at forlænge sin kontrakt med 4 år så den nu løber til 2022.

 

 

En vigtig del i hovedsponsoraftalen med LÅNLET, er også det personlige sponsorat af Kristina Mulle Kristiansen.

 

Formand Henrik Hansen fortæller, ”To dejlige nyheder på samme dag. Med forlængelsen af LÅNLET og Mulle tror jeg vi har bevist at NFH er et bæredygtigt projekt der holder i mange år. Vi er stolte og glade over at en nationalsponsor som LÅNLET har forlænget kontrakten næsten inden den er startet for alvor. Det er godt gået af salgsafdeling med Kenneth sahlholdt og Kristian Jakobsen at forlængelsen er i hus. Det giver os en stor tro på fremtiden med hensyn til klubbens økonomi ”

 

”Mulles kontraktforlængelse på 4 år til 2022, tror jeg giver lidt genlyd, ikke kun på Lolland Falster, men i hele håndbold Danmark. Mulle er en vigtig spiller i NFH både på og udenfor banen og med 4 år kan vi se en tryghed i spillet med en fantastisk dygtig playmaker. Vi synes Mulle er faldet godt ind i vores nye cheftræner Jakob Larsen spil og hun har også bevidst Jakob om hun er en dygtig forsvarsspiller selvom det hedder 6-0. NFH har stor tro på fremtiden og vi håber at vores lokale sponsorer og Guldborgsund kommune vil fortsætte rejsen med os i mange år endnu” , slutter Henrik Hansen – Formand i NFH.

 

Forlængelsen med både LÅNLET og MULLE blev præsenteret midt på banen i POWER ARENA i pausen ved Ligakampen imellem NFH og ODENSE d. 9. september 2017.

 

2 Nye nordiske spillere i NFH Truppen

2 nye profiler er præsenteret som nye NFH’ere for kommende sæson

NFH har præsenteret Pernille Holmsgaards afløser i midterforsvaret og bagkæden. Valget er faldet på venstrebacken Tiril Merg, der er hentet i norske Glassverket IF. Tiril har både EHF og Champions League erfaring
Formand Henrik Hansen i NFH fortæller:

”Vi fik set Tiril da vi mødte Glassverket IF i EHF gruppespillet. Vi tror på hun kan udvikle sig yderligere i NFH, både i angrebet og i vores midterforsvar. Tiril er en arbejdsom spiller der træner hårdt og er vant til at træne meget. Vi tror på hun passer godt ind i NFH”

Tiril Merg fortæller udtaler:

”Jeg valgte NFH fordi det er et av Danmarks beste lag, som det virker som om drives svært profesjonelt og med stor entusiasme. NFH har kommet veldig langt, men har ambisjoner om å nå enda lenger. Det er noe jeg gjerne vil være en del av, og jeg håper å kunne bidra til at nye mål nås. Jeg fikk en liten smakebit av hvordan det er å spille i Scandlines Arena da min tidligere klubb, Glassverket IF, møtte NFH i EHF-cup, og jeg ble fascinert over hjemmepublikummet deres. Så nå gleder jeg meg veldig til å få spille med et så fantastisk publikum i ryggen”, Slutter den smilende nordmand.

Europacup

2015/2016       Glassverket IF – Cupwinners cup (1/8-dels finale)
2016/2017       Glassverket IF – Champions League (Gruppespill)
2016/2017       Glassverket IF – EHF-cup (Gruppespill)

Landslag

2008 – 2012     LK92 (41 kamper)
2011                Spilt EM (LK92)
2012                Spilt VM (LK92)
2012                Rekruttlandslag (2 kamper)

Klubber
– 2010              Helset IL
2010 – 2012     Stabæk
2012 –              Glassverket IF

 

Tiril Merg får VikarSpecialisten som personlig sponsor.

 

Udover Tiril Merg i den gule trøje, blev der ved pressemødet også stiftet bekendtskab med Angelica Wallén i en gul/blå trøje.

 

Svensk Power til den danske liga og NFH
Den svenske landsholdsspiller Angelica Wallén, tiltræder på en 2-årig aftale i NFH Truppen fra kommende sæson.

Formand Henrik Hansen i NFH fortæller:

”Vi har ledt efter en bagspiller mere, og det glæder os at vi fundet en rutineret bagspiller der har spillet i den danske liga tidligere og har stor rutine internationalt. ” fortæller Formanden og tilføjer

Angelica Wallén fortæller:

” Jeg har valgt at spille i NFH, fordi jeg synes det er en klub med høje ambitioner, gode spillere og træner-team – samt en god fan-kultur. Det er en klub som for nogle år siden gik i gang med et projekt at nå toppen af dansk håndbold. Jeg synes at klubben arbejder på en god og klog måde og at NFH allerede den her sæson har nået en DM-finale er vildt imponerende. NFH har på kort tid nået toppen af dansk håndbold, og jeg håber jeg  sammen med resten af holdet kan blive der næste sæson for det er jo sjovest at være med og fighte med og mod de bedste! Jeg har spillet i dansk håndbold i 5 år, men jeg føler jeg får noget nyt ved gå komme til NFH på mange forskellige områder. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med den nye sæsongog være en del af det projekt som NFH har startet.

Tidligere klubber

Tibro HK (Swe), Stockholmspolisen (swe), Skövde HF (swe), Team Esbjerg, Randers HK, Toulon St Cyr Var Handball (Frankrig), Skuru IK (swe)

Personlig Sponsor for Angelica Wallén bliver NFH’s nye hovedsponsor LÅNLET, som udover Angelica også bliver personlig sponsor for Kristina Mulle Kristiansen.

CV

78 landskampe
100 scoringer for det svenske landshold
EM 2010 i Danmark/Norge, sølv
OL deltagelse i London 2012 og Rio 2016

Svenske ligaen:
1 guld og 4 sølv med Skövde HF

Danske Ligaen
Pokalfinale med Team Esbjerg 2011
Bronze med Randers HK 2014

Franske Ligaen
Pokalfinale (Cup du France) med Toulon 2016

 

2

LånLet – Ny NFH hovedsponsor 

Nykøbing Falster Håndbold tegner partnerskabsaftale med LånLet, som bliver ny hovedsponsor sammen med Scandlines, for klubben fra den kommende sæson 2017/2018. Samarbejdet er et værdifuldt bidrag til den fortsatte udvikling af klubbens kvindelige ligahold, der er et af Danmarks bedste og spiller med på højeste niveau i europæisk sammenhæng. Samtidig bidrager aftalen til fastholdelsen af de mange aktiviteter i klubben, der er et værdifuldt bidrag til det lokale kulturliv i regionen.

Samarbejdet er baseret på en etårig aftale for den kommende sæson, men kan forlænges med yderligere et år. Som led i aftalen indtræder LånLet desuden som personlig sponsor for to af ligaholdets topspillere –  Kristina ”Mulle” Kristiansen og endnu en højprofileret spiller, som har kontrakt med holdet i den kommende sæson.

Henrik Frederiksen, der er direktør i LånLet, glæder sig til det kommende samarbejde: ”Nykøbing Falster Håndbold er en fantastisk klub med et meget stort og loyalt hjemmepublikum, som støtter massivt op om klubbens kampe og spillere. Samtidig danner fra kommende sæson Power Arena rammen for en lang række kulturelle arrangementer, som binder lokalområdet rigtig godt sammen. Det vil vi gerne støtte op om – og aftalen giver os en meget attraktiv eksponering både lokalt og på landsdækkende TV.”

Kristian Jakobsen Kommerciel direktør i NFH:

”Det er en stor dag for NFH og Lolland-Falster at det er lykkes at tiltrække en ny hovedsponsor i LånLet størrelsen. Det er et kæmpe cadeau til alle omkring klubben, supporterne, sponsorerne og ikke mindst spillerne. Aftalen betyder også, at det er muligt at fortsætte vores ambitioner med at bide os fast i toppen af dansk håndbold og spille med om medaljer.

NFH Key Account Manager Kenneth Sahlholdt:

I gennem længere tid har Kristian og jeg arbejdet for at få LånLet som ”EN DEL AF HOLDET”. Først forsøgte vi at få LånLet til at blive en del af vores dokumentar serie ”På Toppen i Nykøbing, men den købte LånLet sgu ikke – Men vi blev ved. Selvom vi var bagud på point, kom vi i mål med en hovedsponsor aftale. I LånLet har vi fundet en partner hvor vi fra dag et har følt at kemien har passet sammen, det har dog taget lidt tid at overbevise LånLet om at NFH var lige det de stod og manglede.” Slutter Kenneth Sahlholdt med et glimt i øjet.

Kristina ”Mulle” Kristiansen er også glad for det personlige sponsorat: ”Jeg glæder mig meget over den personlige opbakning, og den økonomiske støtte betyder, at vi kan koncentrere os endnu mere om at udvikle os og have fuld fokus på sporten. Vi er stolte over at kunne være rollemodeller over for ungdommen og skabe positiv opmærksomhed om vores lokalområde og om håndbold som en populær og seværdig sport”.

Om LånLet:

LånLet tilbyder nem og hurtig adgang til forbrugslån, og i dag er vi en af de største spillere på markedet. Vi tilbyder vores kunder lån på nettet eller via vores samarbejde med en lang række butikker. Vi lægger vægt på enkle produkter og effektiv behandling for at gøre det let for dig, og giver dig muligheden for at gøre drømmene til virkelighed.

LaanLet_Lav

NFH tilknytter målvogter og fløj

NFH tilknytter målvogter og venstrefløj fra næste sæson

NFH har i dag på et stort pressemøde præsenteret LånLet som ny hovedsponsor og to nye spillere til næste års trup. Truppen bliver forstærket med Viborg HK’s målvogter Mie Sørensen og venstrefløjen Mathilde Nielsen fra Odense Håndbold.

Formand Henrik Hansen i NFH fortæller:

”Vi har nu fundet den målvogter der skal danne par med Cecilie Greve i næste sæson. Mie Sørensen er en dygtig målvogter der har fået masser af erfaring fra ligaen både i SønderjyskE, men specielt i Viborg HK har hun spillet meget og stået flot. Vi tror på Mie kommer til at udvikle sig endnu mere her i NFH”. Fortæller formanden og tilføjer, ”Mathilde Nielsen der er hentet i Odense Håndbold, har været ude med en korsbåndsskade, men vi tror på at hendes kompetencer vil passe godt ind i NFH. Mathilde skal dele pladsen med Lærke Nolsøe og forskelligheden i de to venstrefløje ser vi som en stor styrke. Inden Mathilde blev skadet var hun en del af U20 landsholdet”, slutter Henrik Hansen.

Mie Sørensen udtaler:

”Jeg synes det er et spændende projekt, som NFH har gang i og jeg er rigtig glad for at få lov til at blive en del af det. Det virker til at være et godt træningsmiljø, med en masse gode spillere, så jeg ser det som en god mulighed til at udvikle mig yderligere, så jeg kan blive en endnu bedre målmand.
Jeg har tidligere spillet i Aalborg DH, SønderjyskE og Viborg HK og har desuden været en del af 94/95 ungdomslandsholdet, i en kort periode”.

Mathilde Nielsen fortæller:

”Jeg glæder mig utroligt meget til at spille for NFH efter sommerferien. Det er et spændende projekt, hvor jeg kan udvikle mig som håndboldspiller, bidrage med mine kompetencer og rollen som jeg er tiltænkt på holdet, passer mig godt.
Både klubben og spillertruppen, som består af både unge talenter og mere etablerede spillere samt den tiltrædende træner, ser jeg som et godt match, med de ambitioner jeg har.
Så glæder jeg mig bare til at spille håndbold i den fantastiske kulisse der er i Power Arena og have publikum i ryggen, fremfor imod sig. ”
Mathilde Nielsen har tidligere spillet i klubberne Aalborg DH, Skive FH og Odense Håndbold. Desuden har Mathilde landsholdstitlerne Bronze ved ungdoms OL 2011, Guld ved ungdoms VM 2012 og Bronze ved ungdoms EM 2013, med i baghånden forud for hendes kommende tid her i NFH.

Udover to nye spillere i NFH er Ledelse & Coaching også blevet ny personlig sponsor for Mie Sørensen samt ny sponsor i NFH.
Ledelse & Coaching udtaler:

”I Ledelse & Coaching faciliterer vi skræddersyede ledertrænings- og coachingforløb for ledere eller ledergrupper, der gerne vil have deres virksomhed eller afdeling i “business ligaen”.
Vi ved det fra sportens verden, at man kan godt være heldig at vinde en kamp fra tid til anden, men mesterskaber vindes ikke på held. De vindes kun med god ledelse, gode talenter, samt hårdt og vedholdende arbejde, sådan er det også med virksomheder. Du kan godt være heldig af lande en god handel, men at skabe en god og vedvarende succes i erhvervs livet, kræver først og fremmest god ledelse.
Det kræver, at du formår at sætte det rigtige hold og skabe en ramme, hvor dette kan trives og skabe mulighed for at individet, såvel som holdet kan vokse med opgaven. Det er den proces som Ledelse & Coaching kan være faciliteter for. Vi kan hjælpe afdelinger og virksomheder til at skabe den rette kultur og de rette rammer, der gør det muligt for både individet og afdelingen eller virksomheden at vokse. ”

Ledelse & Coaching forsætter: ”At blive sponsor for NFH, kommer os helt naturligt. Vi har været med fra starten og har kun gode erfaringer med samarbejdet. Selv om vi kommer med masser erfaring fra området vi arbejder med, er Ledelse & Coaching alligevel en ny etableret virksomhed, hvor vi har brug for masser af eksponering og det kan dette samarbejde hjælpe os med. Vi ser frem til et forsat godt samarbejde.
Spillere_Lav

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul EHF European Cup Divisionsforeningen Håndbold