Bundholdet på besøg

NFH må påtage sig favoritværdigheden forud for aftenens Bambusa Kvindeliga-opgør hjemme i LÅNLET Arena.

Modstanderen er nemlig ligaens bundhold Holstebro Håndbold, som i skrivende stund endnu ikke har fået et eneste point i foreløbig ni ligakampe.

Holstebro er dog et hold, som NFH traditionelt har det svært imod. Både i den nuværende klubkonstruktion, og da holdet hed Team Tvis-Holstebro har de ofte stukket en kæp i hjulet for NFH.

Cheftræner Jakob Larsen er dog fuld af fortrøstning forud for kampen.
– De har mistet flere spillere op til denne sæson, blandt andre Ditte Vind (tidligere NFH-målvogter), og de har også været ramt af skader hos centrale spillere, men de skal jo hente points på et eller andet tidspunkt – bare ikke mod os, lyder det fra Jakob Larsen.

Han peger på, at det de seneste gange især har været Ditte Vind og Lærke Christensen, der har gjort ondt på NFH, men førstnævnte er ikke i klubben længere, og sidstnævnte har været skadet.

– Hvis vi gør vores arbejde godt nok, skal vi kunne vinde, fastslår Jakob Larsen.

DANMARKS BEDSTE PUBLIKUM! SÅ ER VI KLAR IGEN I JAGTEN PÅ TO POINTS! ER I OGSÅ KLAR? SELVFØLGELIG ER I DET! KOM SÅ! OP AT STÅ FOR NFH!!

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen