Bittert NFH-nederlag i Voel

NFHs muligheder for at komme i slutspillet blev noget formindsket, da holdet tirsdag aften tabte den meget vigtige udekamp mod Silkeborg-Voel i den meget lille Voel-hal 23-22 efter føring til NFH på 15-12 ved pausen.

Kampen mindede et stykke hen ad vejen om den forrige hjemme mod FC Midtjylland, hvor NFH også spillede en rigtig god første halvleg og ligeledes førte med 15-12 ved pausen, men endte med at tabe med et enkelt mål.

I dagens kamp stod forsvaret i det meste af opgøret rigtig fint, og før pausen bombede Karol de Souza nærmest langskud i mål efter behag.

Men NFH mistede lidt tempo i angrebsspillet efter pausen, og pludselig havde de gulblusede svært ved at finde hullerne i Silkeborg-forsvaret. Langsomt åd hjemmeholdet sig ind på NFHs forspring, og til allersidst var det den tidligere NFH’er Rikke Iversen, der gjorde det onde mod sin gamle klub, da hun scorede sejrsmålet til 23-22.

Kampen blev overværet af 50-60 NFH-tilhængere, som gjorde deres for at bære holdet frem fra deres ståpladser lige bag det ene mål.

Med sejren overtager Silkeborg-Voel 6. pladsen fra NFH.

Nykøbing Falster Håndboldklub Nørre Boulevard 4A-B, 4800 Nykøbing Falster
Cookie- og privatlivspolitik

KlubModul Bambusa Kvindeligaen